GOLD button ale

Blød, fyldig og med en fed cremet smag fra både honning- og hvedemalt. Sådan er Lottrup Gold Button Ale – vores fortolkning af Golden Ale. Det er en let, sødlig øl med en dyb gylden farve og en diskret, frugtig duft. Smagen kan bedst beskrives som næsten fløjlsagtig med sin lave bitterhed. Eftersmagen er kort og enkel, men bare rolig – denne fyldige, milde øl er alt andet end kedelig.