Historien om Malthe Conrad Lottrup handler om bondedrengen, der kom til byen og ved hjælp af mod, vilje og hjerte endte som en højtrespekteret brygger. Malthe fik en læreplads i Købmand Becks købmandsgård, der også inkluderede en tømrerhandel og et brændevinsbrænderi. I kraft af sin ihærdighed og gode forretningssans blev Malthe købmand Becks favorit. Da købmanden døde, tog Lottrup som 29 årig over – både i forhold til forretningen og familien. Lottrup giftede sig med enken Maren, der var 14 år ældre end ham og adopterede hendes søn Ole og datteren Anna. Sammen fik parret datteren Ingeborg. Da Købmand Becks søn Ole var gammel nok, lod Malthe ham overtage købmandsgården og startede selv bryggeriet Ceres.

Lottrup havde det der skulle til – dengang i 1856 Udover at være dygtig til at drive bryggeriet var Lottrup en mand, der engagerede sig i det omkringliggende samfund. I 1853 var der udbrudt kolera i København på grund af dårligt drikkevand. For at forhindre det samme i at ske i Aarhus sørgede Lottrup for at skaffe rent drikkevand til byen. Det skete ved at etablere en ny vandforsyning gennem lukkede rør fremfor de åbne forurenede kanaler, man tidligere havde haft.

1850’erne var det første årti i Danmark med egentligt demokrati. Det betød, at folkelighed og folkelige bevægelser for alvor blev kulturelt styrende. Det var også i disse år, at de første større industrier så dagens lys. Lottrups bryggeri Ceres er et godt eksempel på denne tidlige industrialisering, der bragte mange tidligere bønder og håndværkere til byen. Tilstrømningen til byerne belastede meget naturligt infrastrukturen i byen og øgede kravene til samfundets sociale ressourcer, der i forvejen var begrænsede.
Lottrup var kendt for at tage sig af de svage og udsatte i samfundet. Han brugte en betydelige del af sin indtjening på at forbedre sygehusvæsenet og betale for lægehjælp til de dårligst stillede, der ikke selv havde råd. Lottrup havde orden i sine humanistiske værdier – han mente, at den stærke og privilegerede har pligten til at hjælpe de svage og dårligt stillede.
En egenskab der ikke bare gjorde ham kendt, men også elsket og respekteret af borgerne i byen.

I 1869 blev Lottrup selv offer for sygdommen tuberkulose. Da han blev for syg til at kunne passe sit arbejde med bryggeriet, sendte han bud til London efter sin datter Ingeborg og svigersønnen Lars Christian Meulengracht, der var blevet gift året før. Ud over at være svigersøn var Lars Christian Meulengracht samtidig Lottrups nevø.

Meulengracht, der oprindeligt var uddannet af Lottrup på bryggeriet, viste sig at være særdeles velegnet til at drive familievirksomheden videre. Meulengracht moderniserede og udbyggede virksomheden og gjorde den til landsdelens dominerende bryggeri. Året efter at datteren og svigersønnen kom hjem fra London, døde Lottrup af tuberkulose kun 55 år gammel. På hans gravsten står der ikke Malthe, men Maltha – det navn, familie, venner og byen gav ham.

I dag, hvor der på mange bryggerier arbejdes intensivt med at udforske øllets grænseområder, oplever man fra tid til anden at få oplevelser, der er mere specielle end gode. Vi har med Lottrup valgt at satse på særlige øltyper, hvor vi arbejder med at skabe velsmag fremfor at eksperimentere.

Hvorfor amerikansk?

De øltyper, vi har valgt til Lottrup, tager udgangspunkt i den tidlige amerikanske bryggertradition. I forbindelse med den store udvandring til Nordamerika i 1800-tallet tog europæerne deres viden om ølbrygning med sig. Der var tale om bryggere fra Tyskland, Østrig og Tjekkiet, som bryggede undergærede pilsner og lagerøl. Men der kom også bryggere fra Belgien, England, Irland og Danmark, hvor man på det tidspunkt bryggede ale. Derfor er amerikansk øl en fusion af det bedste fra Europa. Der blev arbejdet hårdt dengang med at opbygge infrastruktur i det nye land, etablere landets industrier eller med at finde guld i bjergene. Det krævede sin øl – og den skulle smage godt.

Det er humlen, der gør det

Noget af det mest karakteristiske ved amerikanske øltyper er humlevalget.

Hvor europæiske humletyper er meget distinkte i deres bitterhed, er de amerikanske typer karakteriserede ved deres blomsterduft og mere varierede smagsbillede. Det er noget, der især klæder ale-typen. Vi har valgt at arbejde med et mix af amerikanske og new zealandske humletyper, men også med et par europæiske. Vi synes, det har været umagen værd. Men det skal du jo bedømme.
En almindelig pilsner brygges i dag på et par uger Stor-skala øl brygges typisk ved, at man brygger en basis bryg baseret på en enkelt malttype og en enkelt bitterhumle. For at forkorte brygtiden bruger mange bryggerier enzymer til at forkorte brygtiden. Det er der intet unaturligt ved, og det ændrer ikke smagen i øllet. Denne basisbryg bruges ofte til flere øltyper, hvor der så tilsættes yderligere smagsstoffer og farve.

Nu tænker du nok, at vi vil fortælle dig om, hvilke retter de enkelte Lottrup øl passer til. Men nej. Da vi sammensatte sortimentet og ingredienslisten for Lottrup, tænkte vi ikke på mad. Vi tænkte på dig og dine venner – og på hvordan en god øl kan løfte det samvær og kammeratskab, som vi ikke altid får dyrket nok. Den slags kvalitetssamvær passer Lottrup godt til. Hver mundfuld vidner om kvalitet.

Da vi var helt unge øldrikkere, skulle øl helst ikke smage af for meget. Til gengæld skulle de glide let ned. Vi havde nemlig ofte planer om at skulle have mange af dem. Lottrup er ikke sådan en øl. Lottrup er brygget for at give dig et godt udgangspunkt for kvalitetstid med vennerne.

Lottrup øltyperne er udsøgte ligesom ingredienserne. Vi har fokuseret på øltyper, som er vores egne favoritter. Øltyper som vi øldrikkere bliver ved med at vende tilbage til, når vi vil være sikre på en god oplevelse.

Nu er det jo ikke sådan, at Lottrup slet ikke passer til mad. Men fremfor at du hælder den gode øl i sovsen eller serverer en Red Copper Ale til søtungen, så prøv en Lottrup sammen med en grillet steak, en burger eller nogle gode håndmadder.

Lottrup og kvinderne

Man siger, at kvinder ikke bryder sig om øl … Mange bryggerier har gentagende gange forsøgt at finde kvinders smag i øl. Uden held. Efterfølgende har de så besluttet sig for, at ”kvinder kan bare ikke lide øl”.

Overvejelserne har gået på, at kvinderne skulle fristes med særlige søde lyserøde varianter som øl, der smager som rosevin, af kirsebær, hyldeblomst eller citrus. Succesen har ikke været overbevisende. Måske skal

man lade være med at tro, at når det gælder øl, så er kvinder noget særligt.

Vores erfaring er, at ikke alle kvinder bryder sig om øl. Men de kvinder, der gør, kan godt lide velbryggede karakterfulde øl med gode smagsnuancer – præcis som deres mænd.