US DARK ALE

Balanceret, men markant – sådan er Lottrup US Dark Ale med sin intense, bløde ristede smag præget af kaffe, chokolade og ikke mindst lakrids. Farven er sortbrun – mørkere end brown ale og lysere end porter – skummet lysebrunt, og øllen har en blød, ristet duft, hvor humlen også slår igennem. Det er en fyldig, fed og blød øl med markant bitterhed og lang ristet og let frugtig eftersmag. En rigtig vintervarmer.